Lederudvikling

Lederudvikling med udgangspunkt i virkeligheden
Ingen organisationer er ens, og derfor tror Randi Rich og jeg ikke på standardforløb.
Når vi udvikler ledere, tager vi altid udgangspunkt i den organisation, vi skal arbejde sammen med. Vi bruger tid på at forstå kulturen, de konkrete udfordringer, de strategiske ambitioner og de mennesker, der skal deltage.
Nogle organisationer står midt i en større forandring. Andre ønsker at styrke samarbejdet på tværs eller skabe et fælles ledelsesmæssigt fundament. Nogle har brug for at udvikle nye ledere, mens andre ønsker at løfte erfarne ledere til næste niveau.
Forløbet bygges derfor op i tæt samarbejde med virksomheden med det formål at skabe læring, som kan mærkes i hverdagen.
"Vi starter ikke med modulerne.
Vi starter med situationen."
Vi starter med situationen
Når vi indleder et samarbejde, starter vi ikke med at tale om moduler eller kursuskataloger.
Vi starter med at forstå situationen.
- Hvad er organisationen optaget af?
- Hvilke udfordringer fylder for lederne?
- Hvad skal virksomheden lykkes med?
- Hvilke forandringer eller ambitioner ligger foran organisationen?
- Og hvad skal lederudviklingen bidrage til?
På baggrund af dialogen udvikler vi et forslag, som tager højde for både kultur, strategi, faglighed og de mennesker, vi skal undervise.
Vi trækker på mange års erfaring med lederudvikling, coaching, konflikthåndtering, kulturudvikling og organisatoriske forandringer, men vi sammensætter altid forløbet, så det passer til den virkelighed, vi møder.


Undervisning tæt på virkeligheden
Vi tror ikke på, at ledelse læres gennem modeller alene, og derfor tager vores undervisning altid afsæt i deltagernes egne situationer, dilemmaer og udfordringer.
Som undervisere deler vi vores egne erfaringer fra ledelseslivet – både det, der lykkedes, og det, der ikke gjorde. Vi har selv stået i konflikterne, begået fejlene og oplevet situationer, hvor vi måtte træffe beslutninger på et uklart grundlag, og hvor vi var i tvivl.
Det deler vi, fordi læringen bliver stærkere, når vi tør arbejde med det, der er svært.
Når vi som undervisere går forrest og deler vores egne erfaringer, bliver det lettere for deltagerne at dele deres egne udfordringer og refleksioner. Det skaber et læringsrum præget af tillid, nysgerrighed og eftertanke, hvor lederne kan lære af både teorien, eksemplerne og hinandens erfaringer.
"I skaber et rum, hvor det er trygt at tale om det, der lykkes – og det, der er svært."
Fra læring til handling
For os er god lederudvikling først lykkedes, når læringen omsættes til praksis.
Derfor arbejder vi ofte med konkrete ledelseseksperimenter mellem modulerne. Deltagerne afprøver nye greb i deres hverdag og bringer erfaringerne tilbage til næste modul.
Forløb kan kombineres med individuelle sparringssamtaler, coaching, rådgivning eller opfølgende workshops, så læringen bliver forankret i den virkelighed, lederne står i.
Målet er, at deltagerne går hjem med nye perspektiver, konkrete handlinger og modet til at gøre noget anderledes allerede dagen efter.
Vi oplever ofte, at deltagerne vender tilbage med erfaringer fra samtaler, konflikter eller ledelsesmæssige dilemmaer, som de tidligere ville have undgået. Ikke fordi udfordringerne er blevet mindre, men fordi de har fået nye måder at møde dem på.
"Lederudvikling giver først værdi,
når den kan mærkes i hverdagen."
Temaer vi ofte arbejder med
Indholdet tilpasses altid den enkelte organisation, men temaerne kan blandt andet være:
- Det personlige lederskab
- Ledelse af medarbejdere
- Samarbejde og feedback
- Den vanskelige samtale
- Konflikthåndtering
- Den coachende leder
- Forandringsledelse
- Ledelse på tværs
- Kultur og trivsel som ledelsesopgave
- Tydelig ledelse og beslutningskraft
- Motivation og udvikling af medarbejdere
- Mental trivsel for ledere
- Ledelse af ledere
- Indflydelse i organisationen
Forløb kan opbygges af enkeltstående moduler, længere udviklingsforløb eller kombinationer af undervisning, sparring og coaching.

Kontakt Lene
Få en uforpligtende snak lene@lenestampe.com // +4520667834

To perspektiver – ét fælles læringsrum
Lederudviklingen gennemføres af Randi Rich og Lene Stampe.
Vi kommer fra forskellige faglige og ledelsesmæssige baggrunde, men deler et fælles syn på læring, ledelse og udvikling.
Det giver deltagerne adgang til forskellige perspektiver, erfaringer og spørgsmål, samtidig med at undervisningen opleves som et sammenhængende forløb med et fælles fundament.
Fælles for os er troen på, at de bedste løsninger sjældent findes i modellerne alene, men opstår i mødet mellem teori, refleksion og virkelighed.
Opgavens omfang og pris aftales på baggrund af en indledende samtale og et konkret tilbud.
Lad os tage en uforpligtende samtale om jeres situation.